Senior boliger - fællesskab og hygge - flotte boliger

Alle beboere skal være +55 – da lejlighederne betegnes som senior boliger.

Denne lejlighed:
Er en skøn og meget stor 2 vær. lejlighed, som har alt det hjertet begærer samt en altan på ca. 5 kvm.

Generelt om lejlighederne:
Lejligheden er moderne og lyst indrettet med et flot lysindfald fra de store vinduespartier. Alle lejligheder har direkte adgang til egen terrasse eller altan, så livet også kan nydes udenfor blot ved at åbne terrassedøren og man er ligeledes sikret en flot udsigt over Albertslund.

Ejendommen er udviklet med fokus på at skabe et unikt seniorbofællesskab. Derfor har du som beboer adgang til fællesfaciliteter såsom tagterrasse med en motionssti og siddemiljøer, et stille og roligt gårdrum med orangeri, et fælleskøkken og spisefaciliteter med tilhørende terrasse og ikke mindst et hobbyrum, hvor der eksempelvis vil være værksted.

Der er elevator I alle opgange, så man nemt kommer til sin bolig direkte fra gaden eller fra bilparkeringen.

Til hver lejlighed følger et depotrum, hvor du kan opbevare de ting, som du ikke bruger så ofte. Der er derudover mulighed for at leje en p-plads i parterre.

Boliger med fællesskab:
“Kanalgaden 3” kalder vi for drømmeboliger for voksne, fordi ejendommen er udviklet og tegnet til dig, som ønsker at bo i et seniorbofællesskab.

Vi har i samarbejde med en antropolog gennemtænkt boligerne og de fælles ind- og udvendige faciliteter. I udviklingsfasen har vi draget nytte af erfaringer fra andre bofællesskaber i Danmark.

“Kanalgaden 3” bliver derfor noget af det nyeste indenfor seniorboliger.

Stort og solrigt gårdrum med orangeri
I hjertet af “Kanalgaden 3” er der endnu et skønt opholdssted, nemlig gårdrummet med det kvadratiske orangeri i midten. Så hvad enten solen skinner eller det regner, så er gårdrummet et hyggeligt sted at være. På de køligere dage kan kaffen med naboerne nydes i orangeriet, hvor gaspejsen vil skabe varme og hygge.

Tagterrasser med god udsigt over byen
Et af kendetegnene ved “Kanalgaden 3” bliver helt sikkert tagterrasserne, hvor du vil kunne nyde den gode udsigt over Albertslund. Her finder du også motionsstien, som smyger sig op og ned ad trapper og langs tagfladerne og passerer igennem forskellige siddemiljøer, der alle er forskelligt udformet.

Fleksibelt fællesrum med køkken
Udover de meget unikke udendørsfaciliteter, så byder “Kanalgaden 3” yderligere på et stort fællesrum med et flot køkken med spiseborde, stole og loungemøbler. Fællesrummet kan nemt deles op i mindre rum alt efter behov. Det er ideelt til fællesspisning, foredrag, yogatræning eller blot når familien er for stor til at have i lejligheden.

Hobbyrum
Skal cyklen lappes eller har du andre sysler, som kræver plads og ikke er så praktisk at lave i lejligheden, så står hobbyrummet til din rådighed. Her vil du nemt kunne klare de fleste
ting, ligesom dengang du måske havde en garage. Indretning af rummet har vi valgt at være op til dig og dine naboer. Vi har derfor afsat kr. 75.000 udelukkende til indretning af dette rum.

Gæsteboliger:
Fortvivl ikke hvis du får overnattende gæster. Til ejendomme er der to møblerede gæsteboliger, som du kan booke til dine gæster. Det er en rigtig dejlig mulighed at have, så du ikke behøver at bruge plads på et gæsteværelse i din bolig. Der vil dog være et mindre gebyr til rengøring og skift af sengetøj.

Lejer gøres særskilt opmærksom på, at alle billeder og tegninger ikke nødvendigvis er på denne pågældende lejlighed.

Boligareal 79 m2
Værelser 2
Byggeår 2022
Altan Ja
Ledig fra 15/01/2023
Forkøbsret Nej
Møbleret Nej
Elevator Ja
Parkering Ja
Gårdmiljø Ja
Tagterrasse Ja
Ejendomstype Ejerlejlighed
Maria Schlichting
Indehaver
24640788 Mobil
ms@sweet-homes.dk