VELKOMMEN TIL FÆLLEDBY

Fælledby Vejlands Allé 200, 2300 København

Her opfører vi 101 lejligheder i holdbare materialer med udsigt til Amager Fælleds smukke natur. Fælledby er et byudviklingsprojekt beliggende i København, hvor der sigtes mod at skabe en ny og spændende bydel.

Boligtyper

Boligerne C4 byder på en række forskellige boligtyper fra to til syv værelser, som alle er opført af kvalitetsmaterialer. Alle boliger får egne altaner – eller terrasser i stueetagerne – med udsigt til både naturen og livet i de lokale gader omkring bygningen. Her skaber vi rammen om den hjemlige hygge med lækre lysindfald og en gennemtænkt disponering af rum og inventar, der passer til både små og store familier eller til singlelivet. I forlængelse af boligerne finder du en række spatiøse fællesarealer både inde og ude, hvor du kan deltage i havefester, hyggelige aftenstunder med naboen eller sætte dig ned og arbejde hjemmefra i det fælles Nabolagshus, som ligger ud mod torvet i stueetagen.

Arkitektur og Design

Det har været en forudsætning i designet at bruge fælledens eksisterende og iboende kvaliteter i udviklingen af Fælledby. Helhedsplanen viser et sammenhængende grønt bælte, der væver den nuværende natur ind mellem de tre nye nabolag. Arkitekturen i C4 er designet efter det eksisterende landskab og ikke omvendt. Med udgangspunkt i områdets eksisterende flora og fauna indretter vi bygninger og byrum, så vi skaber gode levevilkår for både mennesker og habitater for så mange planter og dyr som muligt. Her møder byen naturen på helt tæt hold.
Arkitekten på C4 er ONV Arkitekter.

Infrastruktur

Fælledby vil være godt forbundet med resten af København via offentlig transport, cykelstier og veje. Dette gør det nemt for beboerne at pendle og bevæge sig rundt i byen.
Området ligger kun 10 minutters cykeltur fra Islands Brygge med sit populære kulturhus og havnebad. Herfra er du hurtigt inde på Fisketorvet eller i Kødbyen med sine mange spisesteder og specialbutikker. Du kan også tage enten cyklen eller metroen mod nord til musikoplevelser i DR Koncerthuset, eller besøge Bella Kvarter, som ligger 10 minutters gang mod syd, hvor Bella Arena og Bella Center byder på koncerter eller messer i løbet af året som fx den populære Bogmesse. Tager du et metrostop længere mod syd finder du et af Københavns største koncertsteder, Royal Arena, og tager du et stop mere, står du på kanten af Kalvebod Fælled og et stenkast fra områdets populære Naturcenter Amager. Herfra strækker Naturpark Amagers åbne vidder sig langt mod syd og indbyder til lange gåture i både eng og skov eller langs vandet.

Forbehold

Vi gør opmærksom på, at interiør- og eksteriørbilleder af Fælledby og ejendommen C4 er 3D-visualiseringer. 3D-visu – aliseringer tilstræber at vise bebyggelsen så nøjagtigt som muligt. Der tages forbehold for, at der på disse billeder i salgsmaterialet er gengivet genstande, overflader, materialer, udstyr og indretning, som ikke svarer nøjagtigt til det, der leveres. Dette gør sig tillige gældende for nabobygninger, gårdmiljø, gangbroer, belægninger, udendørs inventar mm., idet disse er angivet ud fra foreliggende oplysninger. Der kan ske ændringer i det endelige udtryk, materialevalg og geometri. Belægninger, træer og beplantninger vises ikke nødvendigvis som det vil se ud ved afleveringen af boligen, da beplantning har en etableringsperiode, og derfor først vil vokse til med årene. Væsentlige afvigelser kan forekomme blandt andet på grund af myndighedskrav og byggesagsbehandling

Boligareal 65 m2
Værelser 2
Etager 1
Byggeår 2025
Altan Ja
Elevator Ja
Gårdmiljø Ja
Cykelparkering Ja
Sagsnummer C4-032
Ejendomstype Ejerlejlighed
Maria Schlichting
Indehaver
24640788 Mobil
ms@sweet-homes.dk