Fantastisk lejlighed med sydvendt altan

Denne lejlighed er oprindelig en 5 vær. lejlighed ( idag 3 vær.) – som let kan genetableres.

Kør ned af Ny Carlsbergvej fra Pile Alle og kør i få sekunder og så møder du de ikoniske Elefanter og lige der er du hjemme. Man kan ikke andet end føle historiens vingesus kombineret med nyt og alt hvad hjertet ønsker sig lige ude foran døren.

Ottilia Jacobsens Plads ligger dér hvor hele historien startede, hvor det hele startede, hvor kilden i sin tid udsprang fra Valby Bakke, og hvor Bryggeren derfor placerede sit bryggeri. Nu er her et indbydende og rekreativt byrum, opkaldt efter Carl Jacobsens kone, med vandet i centrum og plads til ophold og leg.

Pladsens omdrejningspunkt er vandtæppet med rindende vand, som imiterer den oprindelige kilde, og giver en rolig og rislende lyd. Herfra løber en kanal gennem pladsen og Paulas Passage, der understreger vandets dynamik og pladsens terræn og sætter den travle hverdag på en pause, hvor du kan trække vejret, nyde den kolde sodavand og isen på en varm sommerdag.

Du ligger et smut fra både Søndermarken og et stenkast til Jacobsens Have med Bryggerhestene, du kan spise de lækreste steder, et nærmiljø med både gode indkøbsmuligheder og pladser rundt omkring i Carlsberg Byen, som er unikt. du føler simpelthen en ro, når du er kommet hjem til byen i byen og din nye fantastiske bolig med altan.

Dette er alle de fantastiske ting, som du ser som det første, men denne lejlighed er “gemt” midt i byen og du går via en hyggelig mindre have ind i din opgang. Du kan naturligvis tage elevatoren op til din lejlighed. Det første du møder her er en indbydende fordelings entre – med god plads til det der er nødvendigt.

Denne lejlighed har så mange muligheder – så om i er en familie på 2 som har brug for en dejlig stor og åben stue, eller du er familien med en stor hjemmeboende eller familien som har brug for flere værelser – så er dette alt sammen muligt.

Sælger har i dag indrettet lejlighed med 2 store værelser og en meget stor stue med åbent køkken (som før var en stue og et værelse). I forlængelse af køkkenet har du ligeledes den dejlige og meget brugbare altan, som ligger sydvendt.

Man kan virkelig mærke, at der er tænkt over detaljerne for sælgers side. Køkkenet er blevet forlænget med blandt andet et ekstra skab samt vinkøleskab – som giver hele køkkenet en helt anden harmoni end oprindeligt, og med morian bordplade. Det ene soveværelse ligger i forbindelse med badeværelset (det vi normalt kalder forældre afdelingen). Soveværelset har indbygget skabe for loft til gulv og badeværelset har stor og god bruseniche og selvfølgelig vaskemaskine og tørretumbler.

Endnu et stort værelse ( oprindeligt 2 værelser), som i dag bliver brugt som gæste rum samt kontor – og sidst men ikke mindst er der et ekstra badeværelse ligeledes med god stor bruse plads.

Alt i alt en lejlighed både med hjerte og rum til alle der ønsker, at bo i Carlsberg Byen.

Bemærk at der er parkeringskælder under bygningen, som betales særskilt til Apcoa.

Boligareal 125 m2
Værelser 5
Etager 1
Byggeår 2020
Altan Ja
Elevator Ja
Parkering Ja
Gårdmiljø Ja
Cykelparkering Ja
Sagsnummer 2521-243
Ejendomstype Ejerlejlighed
Maria Schlichting
Indehaver
24640788 Mobil
ms@sweet-homes.dk