Smuk udsigt til vandet fra hele 2 altaner på 7. sal

Denne skønne lejlighed uden bopælspligt ligger~på Islands Brygge~i Polaris ejendommen fra 2018.

Her vil du hver morgen føle, at du er på ferie. Du har den dejligste store syd-vest vendte altan, hvor du kan sidde med vennerne og spise og hygge samtidig med, at I kan se livet på vandet. Den store altan ligger helt perfekt i et indhak, så du sidder i læ. Men ikke nok med, at du har denne store altan – du har også en mindre altan hvor du kan nyde morgenkaffen i læ, mens du kigger ind over Københavns tage mod nord, eller vender øjnene østpå, hvor du i klart vejr kan se Øresundsbroens pyloner, eller bare følge med i hvad der lander i lufthavnen. De to altaner har også den usynlige fordel, at du kan lave forbavsende god, kølig krydsventilation på varme sommerdage.

Lejligheden er perfekt indrettet og du kan fra din stue sidde og nyde de forskellige årstider ud over vandet gennem de store gulv-til-loft vinduespartier.

Du træder ind i en rigtig fin fordelingsgang med fin plads. En perfekt vinkelstue, hvor du helt naturligt har opdelingen af stuen og spisestuen, som er forbundet med det fine hvide køkken. Fra stuen har du udgang til den store altan, hvilket også gør, at lejligheden er meget lys. Der er et fint soveværelse med udsigt over en lille plads og udgang til den 2. altan, samt et godt børneværelse/kontor. Badeværelset er ligeledes en god størrelse med en rummelig bruseniche med glasdør, samt vaskesøjle.

Lejligheden ligger helt perfekt og du har fine indkøbsmuligheder, restauranter, Havnevigens strand, børneinstitutioner, skole mm. indenfor nem gåafstand.

Det er muligt at købe en parkeringsplads.

Boligareal 101 m2
Værelser 3
Etager 1
Byggeår 2017
Altan Ja
Elevator Ja
Parkering Ja
Gårdmiljø Ja
Cykelparkering Ja
Sagsnummer 2521-223
Ejendomstype Ejerlejlighed
Maria Schlichting
Indehaver
24640788 Mobil
ms@sweet-homes.dk