Hjerne og Hjerte

”Hvordan gør du det dog?” bliver jeg ofte spurgt, når jeg smilende fortæller, hvordan jeg hjælper pensionsselskaber og andre investorer med at sælge de lejligheder, som de store ejendomsmæglerkæder uden held har haft til salg i lang tid.

Jeg kommer gerne med et lidt genert svar, men skulle jeg give et længere, så handler det om, at jeg altid har været ”klassens kloge pige med det store hjerte”. Altså hende, der nørder igennem og arbejder benhårdt for at kunne være den, der har forberedt sig bedst på… ja, ethvert møde. Samtidig har jeg en grundlæggende intuitiv fornemmelse for andre mennesker og deres behov.

Resultatet er, at jeg i dag – efter 27 år på det københavnske boligmarked – har opbygget min helt egen ”masterclass” af de dygtigste fagpersoner i Danmark. Et netværk af fantastiske investorer, entreprenører, arkitekter og mange andre, der brænder for deres fag, og som allesammen holder mig skarp, når vi snakker om vores dejlige by og dens (bolig-)udvikling. Lige så vigtigt, så taler jeg hver eneste dag med københavnere, der tillidsfuldt betror mig deres inderste tanker om dagligdag, udfordringer og drømme.

Sweet-Homes er koblingen af erfaring og hjerteblod, der nu på tredje år viser sit værd. Så når pensionsselskaber og investorer ønsker en partner, der kan fremtrylle forandringer, så er det nok ikke en dum kombination at være den ”kloge pige med det store hjerte”.

Maria

PS.
Må jeg hjælpe dig med at sælge din bolig eller købe den næste? Så tag fat i mig. Du kan fange mig på tlf. 2464 0788 eller på kontakt@sweet-homes.dk

 

Compare