Sønder Boulevard 40, 3. tv., 1720 København V

Ligger få minutters gang fra både Enghaveparken.......

Nu har du muligheden for at få fingre i denne lækre lejlighed lige midt på Sønder Boulevard, på Vesterbro.

Selve lejligheden er en flot 2 værelses andelslejlighed, på hele 63 kvm. som byder på en stor fordelingsentré, pænt badeværelse med separat brus, stort nyere køkken, med både vaskemaskine og opvaskemaskine, stort soveværelse mod gården og en stor lys stue ud mod Sønder Boulevard.
Lejligheden fremstår velholdt og i god stand.

Selve ejendommen er en velholdt murstensejendom og andelsforeningen er veldrevet og økonomien er særdeles sund. Mht. området, så er du lige midt i smørhullet, hvor mulighederne er mange, der er bl.a. flere indkøbsmuligheder rundt hjørnet og et hyggeligt og pulserende liv på gaden. Du er ikke mere end et par 100 meter fra Kødbyen og Tivoli ligger lige i baghaven. Derudover byder området på flere hyggelige caféer og solkroge og så er der 5 min. Gang til den nye Metro station på Enghave Plads, hvorfra du er 3 stop fra Gl. Strand.

Vesterbro er et af de mest eftertragtede steder i København, hvilket man sagens kan forstå når først man har taget en tur rundt i området. Hvis du ønsker en lejlighed med en særdeles god beliggenhed på Vesterbro, så behøver du ikke lede længere.