Nyvangledet 2, Trørød, 2950 Vedbæk

Hyggelig og gennemrenoveret villa midt i Trørød.

Søger du en indflytningsklar villa med et flot energimærke og en meget lav varmeudgift?
Her midt i Trørøds skønne natur har man muligheden for at flytte direkte ind i sit nye hjem uden at skulle iværksætte nogen form for istandsættelse. Villaen (der kan tilbygges med ekstra ca. 120 m2) byder i dag på optimal udnyttelse af de 157 etagemeter og er flot renoveret. Villaen indeholder; Flot hvidt HTH køkken indrettet som stort åben køkken-alrum med direkte udgang til terrassen. I køkken-alrummet findes der rigtig god plads til at hygge om venner og familie samtidig med at middagen forberedes. På de lune dage kommer du let både ind og ud til terrassen og haven, der ligger i umiddelbar forlængelse af alrummet via de dobbelte terrassedøre. Ud over det store lyse køkken-alrum indeholder stueplan en dejlig vinkelstue med masser af lys fra de store vinduer og de dobbelte døre ud til haven. Den ene vinkel af stuen er indrettet hyggeligt med brændeovn, der rent faktisk kan opvarme hele huset på de kolde dage. Villaen indeholder i stueplan et flot badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter. Fra den åbne lette trappe i alrummet kommer man let til de 3 rum på tagetagen. Stort forældresoveværelse med i åben forbindelse sit eget påklædningsrum med god skabsplads. Modsat et børneværelse eller kontor alt efter hvad køber har brug for. Tagetagen har sit eget velindrettede toilet med plads til toiletsager og tandbørster. Fra både soveværelse og påklædningsrummet har man fransk altan med masser af lys og luft og ikke mindst den smukkeste udsigt over naturen i området. Garagen på de 50 m2 er i dag indrettet som 2 gæsteværelser og eget bad. Garagen er ikke godkendt til beboelse men der er rigt mulighed for at anvende disse disponible isolerede og lyse rum til noget praktisk.
Ejendommen kan udvides/tilbygges om nødvendigt. Grunden på de 1036 m2 kan bebygges optil 22% og er både ugeneret og med en smuk gammel beplantning.

Området: Ejendommen ligger tæt på Trørød Torv med indkøb, og kun ca. 8 min. på cyjkel fra Vedbæk Station. Trørød er en smuk gammel landsby, og rummer udover egen skole og et indkøbstorv også en af kommunens smukkeste cykel- og gangstier, 'Grisestien'. Trørødområdet ligger i kommunens østlige del og dermed tæt på kysten. Du kommer hurtigt til både stranden og Vedbæk Havn herfra. Området grænser mod syd optil Jægersborg Hegn med masser af mulighed for mountainbiking og skovture generelt. Byområdet i Trørød er ved Trørød Skole og kirken næsten vokset sammen med Gl. Holte, men er ellers omgivet af åbent land og naturområder som Maglemosen, åbne landbrugsarealer ved "Atlanterhavet" og skovområder, Jægersborg Hegn, Kohave Skov og Trørød Skov.
Kontakt os for en fremvisning af disse 107 + 50 m2 renoverede m2 med bedste beliggenhed på en smuk ugeneret grund.