Rønnebærtoften 10, Trørød, 2950 Vedbæk

Velindrettet luksus villa på parklignende grund med skoven som nabo.

Med Trørød Hegn som nabo og kun få 100 meter til Trørød Torv ligger denne smukke 389 etagemeter store velindrettede villa med et meget stilrent udtryk. Villaen er gennemrenoveret i 2012 med alle de bedste materialer og eksklusive valg. Der er mulighed for at udstykke grunden til 2 matrikler. Spørg ejendomsmægleren for nærmere information. Den 389 etagemeter store ejendom rummer let den store familie, men er ligeledes velegnet som egoist bolig til den børnefrie familie. Husets hjerte er uden tvivl det flotte Boform køkken fra 2012 hvor sælger har forkælet huset med en renovering på op mod kr. 1 mio. i alene dette rum. Funktioner som skjult dobbelt køleskab og stor fryseboks kan faktisk ikke beskrives men skal opleves. Man kan med dette køkken få svært ved at have lyst til at besøge restauranter for at spise ude, her er ganske enkelt en følelse af ren forkælelse bare man befinder sig i rummet. Køkkenet er i åben forbindelse til den store spisestue og pejsestuen. Sammenlagt er dette fantastiske opholdsrum er tæt på 100 m2 stort, hvilket betyder du har et stort antal indretningsmuligheder. I dette rum som øvrige i ejendommen, føler du roen på denne skønne plet tæt på skoven og lagt væk fra trafik og støj. Udover dette fantastiske rum indeholder boligen i stueplan; et skønt bryggers med adgang til haven, 2 gode gæste/kontor/børneværelser samt husets master bedroom med eget Walk-in samt eget store badeværelse. Disse 3 rum har tidligere været 4 værelser samt en gang - hvilket gør at de 64 m2 forældre afd. gør indtryk at en positiv karakter. Huset indeholder sammenlagt i stueplan hele 3 badeværelser, så ingen "kø på gangen" i dette hjem. Kælderplanet er indrettet med 2 velrenoverede værelsesagtige rum (ej godkendt til beboelse) samt et stort total renoveret badeværelse og et ekstra gæstetoilet. Kælderen har naturligvis også udover værelserne det store aktivitetsrum med mange muligheder samt i et tilstødende rum mulighed for at etablere et mindre thekøkken ved behov.
Husets udeareal er bl.a. indrettet omkring en dejlig pool med mulighed for opvarmning. Her kan du komme ind i rytmen med motionssvømning hver morgen eller bare nyde en dukkert med venner og familie. Pool'en er omkranset af flere terrasser, herfra en dejlig overdækket terrasse, hvor du kan indrette loungeområdet der aldrig skal ind ved dårligt vejr, men som kan anvendes hele året også når far griller juleanden. Der er adgang til terrassen fra både stue og entre samt garage og poolhus. Øvrige udearealer: Indkørslen til den 3002 m2 store grund er smukt indrammet af bøgehæk samt en lækker fjernbetjent sort port. Indkørslen rummer let et større antal biler. Her er i samme smukke stil som ejendommen, både opført en muret dobbelt carport samt en lukket garage med fjernbetjente porte. Både carport og garage rummer hver 2 biler el. andet materiel. Lokalområdet: Trørød er en smuk gammel landsby, og rummer udover egen skole og et indkøbstorv også en af kommunens smukkeste cykel- og gangstier, 'Grisestien'. Rundt om hjørnet fra Rønnebærtoften finder du områdets tennisbaner. Trørødområdet ligger i kommunens østlige del og dermed tæt på kysten. Du kommer hurtigt til både stranden og Vedbæk Havn herfra. Området grænser mod syd optil Jægersborg Hegn med masser af mulighed for mountainbiking og skovture generelt. Byområdet i Trørød er ved Trørød Skole og kirken næsten vokset sammen med Gl. Holte, men er ellers omgivet af åbent land og naturområder som Maglemosen, åbne landbrugsarealer ved ”Atlanterhavet” og skovområder, Jægersborg Hegn, Kohave Skov og Trørød Skov. Kontakt os for en fremvisning af denne skønne ejendom der skal opleves!