Niels Neergaards Gade 25, 2300 København S

Skønneste Byhus med egen parkeringsplads og depotrum inde i huset.

Det er faktisk ikke til at tro - men her får I hele pakken.

Dette (enderækkehus) Byhus er lidt specielt - på den virkelig gode måde. Der er tænkt over, hvordan hverdagen fungerer i en familie og derfor er huset indrettet helt perfekt og med alle de små detaljer, som man ikke tænker over i hverdagen, som er vigtige. Byhuset ligger tæt på stranden/Havnevigen ( ca. 100 meter) og så alligevel tilbagetrukket - så i har roen. Endvidere ligger Byhuset ud til de bilfri stræder, hvor børnene kan lege med hinanden og forældrene kan stå og få en kop kaffe.

Byhusene i dette byggeri, er premieret og svanemærket og er tegnet af Vandkunsten. Samtidig nyder alle husene godt af et system til fjernelse af kalk i vandet (Bwt anlæg)

Sælgerne har passet så godt på dette Byhus - så du føler du træder ind i et helt nyt hus.

Typisk ville jeg følge jer ind af hoveddøren, men vi starter faktisk nede i kælderen - hvor du stiller din bil på din egen parkeringsplads. Denne parkeringsplads koster ikke ekstra og medfølger til den nye køber i handlen.

Du træder ind i en lille gang, hvor der er en form for et bryggers, hvor der er god plads til, at børnene kan komme ind og stille sine beskidte støvler og samtidig plads til alle de ting, som man gerne vil have lidt af vejen i selve huset ( dette ekstra disponible rum/depotrum - har man normalt ikke i disse byhuse - så det er et ekstra plus). I går op af trappen ( hvor der under trappen, faktisk også er noget opbevaringsplads) og træder ind i et skønt køkken

Sælger har fået forlænget køkkenet, så det har en vinkel på og mens du står og sætter tingene i opvaskemaskinen, kan du stå og kigge ud af dit vindue - mens du kan følge dagligdagen ude på det hyggelige stræde. Køkkenet er stort og der er god plads til det store spisebord. Endvidere et stort og godt toilet ligeledes i stueetagen.

Herefter går du op af trappen og rammer den lyse stue med udgang til en dejlig stor indhegnet terrasse, hvor I mødes med venner og familie og sidder og griller. Stuen er ekstra lys - idet der er et ekstra vindue i gavlen - som fuldender lyset og stuen.

Videre op af trappen møder du et dejligt badeværelse med en stor og meget brugbar bruseniche ( der er god plads til et af de her folde-ud badekar til børnene) samt et stort forældre soveværelse med indbygget skabe og direkte udgang til sydvendt altan. På næste plan møder du to gode værelser (børneværelser) og sidst men ikke mindst venter den store solrige tagterrasse.

Byhuset ligger i en velfungerende ejerforening med godt naboskab og masser af legekammerater til børnene - og samtidig ligger vi 5 minutters kørsel fra motorvejen - og kører du den modsatte vej i 5 minutter - så er du lige ved Rådhuspladsen. l