Lydløst tog skal måske forklares....Denne familie villa ligger tæt på togskinnerne - men du føler dig ikke generet af det. Der er nemlig store smukke træer, som ligger foran og som er med til at tage lyden væk - og samtidig når du står inde i din villa, skal du koncentrere dig for at høre toget.
Skøn fuld- moderniseret villa, som ligger i et af de skønneste områder i Bagsværd. Du har muligheder for dejlige gå ture, du er tæt på naturen og samtidig ligger det et stenkast for gode skoler ect. Du træder ind i et højloftet entre, som byder dig velkommen med både lys og god plads. Entreen fordeler samtidig til både det flotte nye køkken samt til stuen ( som vi vil kalde stue ensuite) på den virkelig charmerende måde.
Stuen har desuden brændeovn hvor der herfra også er adgang til køkken/alrummet samt vinterhaven. Vinterhaven er vores ord - for den utrolig hyggelige udestue, hvor man kan sidde og nyde udsigten over haven og få masse timer til at gå - både en sensommeraften - eller der hvor du sætter juletræet og åbner op - når det er tid til dansen om juletræet.
Endvidere er der 2 badeværelser - et i stueplan og et på 1. sal - begge med gulvvarme.
Villaen har 4 værelser på 1. sal, som er meget fine, lyse , store og brugbare.
God høj kælder med fyrrum, vaskerum med vaskemaskine, samt yderligere 3 rum hvor der er udgang fra et af rummene til flisebelagt terrasse.
Baghaven er helt ugeneret og lukket med gamle træer, græsplæne samt ny terrasse.